Skolens historie

En skole med traditioner – og fornyelse

Højby Friskole hører til blandt de ældste friskoler i landet og har en historie, der vidner om en kulturkamp, der delte landsbyen Højby i to fløje.

I 1859 havde tre – fire familier i Højby fået den tanke, at de ville grundlægge en friskole. Det skyldtes især, at de ikke ønskede, at deres børn skulle undervises i almueskolen. De rettede henvendelse til Christen Kold, fordi de ønskede hjælp til at oprette en friskole. En ung mand, Didrik Johansen fra Nr. Lyndelse, blev udset til at føre tanken ud i livet – efter at Kold havde snakket med familierne for at se, om de havde den rette indstilling.

Skolestart i modvind

Den første skole holdt til i en lejet stue i sognefogedens hus og blev åbnet den 10. oktober 1859, hvor Christen Kold holdt festtalen. Kold talte om betydningen af, at forældrene nu selv tog ansvaret for børnenes undervisning; læreren var kun deres hjælper. Der mødte fem børn op i 6 – 7-årsalderen sammen med deres forældre.

Skolevirksomheden gik godt til trods for Didrik Johansens unge alder. Hjemmene påvirkede børnene i skolens ånd, de fulgte derfor undervisningen med iver, og snart var alle sikre på, at ”mage til skole fandtes ikke i hele Danmark”.

Der opstod dog et bittert had mellem friskolefolk og almueskolefolk. Den lokale præst blev leder af en bevægelse mod friskolen og hele den grundtvigske bevægelse på egnen. Til sidst måtte Didrik Johansen forlade Højby. I 1862 rejste han til Lille Egede Friskole på Sjælland, hvor han var skoleleder til århundredskiftet.

”10 vakre børn og en opvakt forældrekreds”

Nu stod skolen uden leder, men Kold havde en elev, Klaus Berntsen, der endnu ikke var fyldt 18 år.

Kold skrev til ham: “De bedes beskikke Deres hus for straks efter nytår at overtage ledelsen af friskolen i Højby, hvor 10 vakre børn og en opvakt forældrekreds venter dem.” Deres hengivne C. Kold.

Klaus Berntsen

Der fulgte mange års kamp for friskolen i Højby, men Klaus Berntsen var med sine evner som gudbenådet fortæller og sin pædagogiske indsigt i stand til at løfte og udvikle skolen. Som 25-årig sognerådsformand var han – som et kuriosum – med til at ansætte læreren ved den konkurrerende almueskole.

Berntsen var berømt for sine talegaver, og efter 20 år på Højby Friskole blev han senere højskoleforstander, bladudgiver og først og fremmest politiker, opstillet på Fyn for partiet Venstre. Han blev minister og fra 1910 – 1913 konseilspræsident (statsminister). Det var i den periode han var med til at lave forarbejdet til grundlovsændringen, bl.a. om kvindernes valgret, fra 1915. Han var – og er – den politiker, der har siddet længst tid i Folketinget (51 år, 2 måneder og 12 dage).

Juletræsfesten holdt skolen sammen

Efter tyve år ved Højby Friskole solgte Klaus Berntsen skolen til forældrekredsen, og her begyndte en længere strid om valget af en ny lærer. Man var så uenige, at skolen mistede mange elever, og ved århundredskiftet måtte skolekredsen foreløbig opgive at drive skole. En del elever blev i de følgende år undervist i Nr. Lyndelse Friskole. Skolekredsen bestod dog og samledes hvert år til juletræsfest, og i 1909 kunne man indvie en ny skolebygning på Svendborg Landevej.

Skolen begyndte igen. Den havde 27 elever, og under ledelse af lærer Ejlertsen voksede antallet af elever i løbet af kort tid til 60. Elevtallet stabiliserede sig, og skolen havde herefter mange gode år med lærer Frovin Jensen, som var en dygtig fortæller og komponist. De følgende blev skolen ledet af Erling Møldrup Hansen og Arne E. Larsen.

Arne og Kirstine – og de andre

Arne og Kirstine Løvsøe kom til skolen i 1954 og havde deres virke der i 30 år. I en del af denne periode var der krise for mange friskoler, men de holdt fast og troede på skolens fremtid i Højby. Under deres ledelse flyttede Højby Friskole i 1978 til den nuværende lokalitet på Hestehøjvej 80 – skolen i grusgraven. Arne og Kirstine blev en institution, der stadig tales om blandt skolens tidligere elever.

I 1984 overtog Tage Mathiasen ledelsen og fik udbygget skolen med fællesrum, hal og undervisningslokaler, der svarede til elevtallet. Under hans ledelse blev skolen udbygget til en overbygningsskole med 8. og 9. klasse.

I 1996 tiltrådte Anders Sørensen som skoleleder, og i 2002 kom Martin Falk til. Begge var ledere i en tid med stigende elevtal og udbygning og fornyelse af skolens rammer. Seneste tilbygning er et praktisk/musisk hus fra 2006.

Og fremme ved i dag…

Skolens nuværende leder hedder Lotte Greve.

Hun arbejder i en friskole, der er i konstant bevægelse mellem tradition og fornyelse, så børn og forældres forventninger til et givtigt skoleforløb kan indfries. Højby Friskole har med sin historie en berettiget plads i lokalsamfundet, men også et ansvar for at tage aktivt del i områdets mangfoldige forenings- og kulturliv.

Den praktisk/musiske dimension i undervisningen handler langt fra om nogle få udvalgte fag, men i langt højere grad om en tilstand i undervisningen.

Som friskole med rødder tilbage til både Grundtvig og Kold, taler vi jo bl.a. om den poetiske dimension i undervisningen. Det handler i høj grad om at skabe stemninger, der vækker fantasien, magien, sanserne og følelserne. Det handler om at tilvejebringe muligheder og oplevelser, der gør, at hver enkelt tør se og skabe nye sammenhænge.

Og vi holder stadig juletræsfest! 

Søg her